Dall-Ferslev Idrætsforening
image

Sidste Nyt

Bustur 2012: Se til venstre i menuen.  

 

Dall/Ferslev - Vejggard 1-4 (1-2)

Dall er fortsat med i en ekstrem tæt nedrykningskamp, men det var nok heller ikke i kampen mod det ubestridste tophold fra Vejgaard, at man havde realistiske forventninger til point. Følgende referat er tilsendt af Dall-spilleren, Troels Kristensen:

- Vi havde håbet på, at vi kunne have lavet en overraskelse i denne kamp og få nogle vigtige point på kontoen. Men sådan skulle det ikke gå. Der gik ikke mange minutter af kampen, før Vejgaard kom til deres første chance. Men heldigvis for os, rammer de stolpen. Efter 12 min. er den samme mand på spil igen og får scoret til 0-1, da vi mister bolden i opspillet. Efter målet begynder vi at få godt fat. Vi står godt på banen og flytter bolden godt rundt. Det resulterer i, at vi kommer til nogle okay chancer, men heldet og skarpheden mangler. Efter 39 min. mister vi igen bolden i et opspil, og Vejgård får scoret til 0-2. Men heldigvis får vi lidt spænding ind i kampen, da vores kantspiller John lige inden pausen slår et giftig indlæg,
som en af Vejgård spillerne rammer, så den går i mål til 1-2.

I anden halvleg kommer vi hurtigt en mand i undertal, da vores midtbanespiller, Jesper, får det gule kort efter kun 3 min. Da der er spillet 56 min., får Vejgaards angriber sit hattrick, da jeg går fejl af en bold og giver ham en friløber, som han sikkert sætter ind til 1-3. Vi er ikke færdige med at spille i undertal, efter 78 min får vores allround-mand, Bille, det gule kort, da han tager bolden op i hænderne, fordi han tror, den har været ude over linjen til indkast. Men det var den ikke. Vejgaard når også at score til 1-4, da jeg laver et dumt straffe på en af deres spillere. Det blev også slutresultatet. Fuldt fortjent sejr til Vejgård.  Bliver overrasket, hvis de ikke rykker op.